Skræddersyede modeller til optimal forvaltning af vandressourcer
Ved Nordiq Group har vi dyb teknisk indsigt i de nyeste metoder til økonomisk optimal forvaltning af vandressourcerne i det nordlige Kina. Vores specialist og partner, Claus Maimann Davidsen, har igennem sit PhD-studie ved Danmarks Tekniske Universitet, Det Kinesiske Videnskabsakademi (Chinese Academy of Sciences) og Det Sino-Danske Center, udviklet en række beslutningsværktøjer til bæredygtig vandforvaltning i det nordlige Kina. Med udgangspunkt i traditionelle hydrologiske modeller og forvaltningsmodeller, kobles elementer fra økonomiske modeller. Derved skabes beslutningsmodeller som eksempelvis minimerer de samlede udgifter ved vandmangel, imens der tages højde for at mængden af fremtidig regn er usikker. Denne type hydro-økonomiske modeller går langt videre end, hvad man normalt vil kunne besvare med mere traditionelle økonomiske modeller, der typisk har et mindre teknisk fokus.
En politisk målsætning i det nordlige Kina er at skifte væk fra det nuværende overforbrug af grundvand til en langsigtet bæredygtig pumpning hvor grundvandsmagasinet ikke gradvist tømmes. Med en hydro-økonomisk model får politikerne et værktøj, som kan bruges til at sætte konkrete omkostninger og gevinster på denne politik. Modellen kan besvare hvornår og hvor meget grundvand og overfladevand, de forskellige brugere bør få, ligesom den kan bestemme den faktiske markedsværdi af vandet. Dertil kan modellen vise hvordan man billigst kan genskabe grundvandsmagasinet.
Ved Nordiq Group mener vi, at hydro-økonomiske modeller har et stort potentiale til anvendelse ved optimal vandressourceforvaltning i komplekse problemstillinger og i områder med vandmangel overalt på kloden.
Se mere om PhD-projektet her og kontakt os, hvis du vil høre mere om mulighederne.

