Rammeaftale om vand med HOFOR

ØLLGAARD og Nordiq Group foretrukken vandrådgiver for HOFOR

Det er med stor glæde og stolthed, at Nordiq Group som underrådgiver til ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S på en førsteplads blandt de bydende har vundet HOFORs rammeaftale for rådgiverydelser på vandområdet.

Vi er sikre på at vi kan bringe vores høje faglighed og løsningsorienterede tilgang i spil på de kommende opgaver for HOFOR. Ud over at se frem til et godt samarbejde med Øllgaard, er vi selvfølgelig begejstrede over at kunne bidrage til HOFORs vision om at skabe fremtidens bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger, for netop denne vision er også kernen i Nordiq Groups rådgivningsvirksomhed – både her i Danmark og internationalt.

Delaftalen for vand indeholder rådgivning relateret til bl.a. byggeledelse, projektering, myndighedsbehandling, vandværker, kildepladser, ledningsarbejder, miljøundersøgelser, grundvandskemi, boringer.