Nordiq Group har oprenset en slagger- og olieforurening for Ballerup Kommune. Der var i en tidligere opfyldt sø, truffet jordforurening med oliekomponenter samt forhøjede indhold af tungmetaller og tjærekomponenter. Der var ligeledes påvist mindre olieforurening i grundvandet.
Den påviste jordforurening blev afgravet under miljøtilsyn, og det viste sig, at det var indhold af slagger, der var skyld i de forhøjede indhold af tungmetaller og tjærekomponenter. Olieforureningen var lokal og spredt langs en vandledning. Forureningerne spredte sig til 3 m u.t., og der blev efterfølgende udtaget renbunds- og sideprøver, hvorefter oprensningen og jordhåndteringen blev afrapporteret.

